WeBible

1 - Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.

2 - Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!

3 - Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.

4 - Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?

5 - Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.

6 - Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

7 - En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.

8 - Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.

9 - Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.

10 - Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.

11 - Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.

12 - Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

13 - Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.

14 - Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.

15 - Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.

16 - Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.

17 - Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

18 - Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.

19 - Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.

20 - Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes.

21 - Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.

22 - Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.

23 - Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!

24 - Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?

25 - Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.

26 - Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.

27 - Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.